Makerspace – fra idé til virkelighed
Har du en idé? Så skal vi se, om vi kan lave den!
På vores STU har vi vores eget Makerspace, hvor kreativitet, teknologi og gode idéer mødes. Her har du mulighed for at eksperimentere, skabe og føre dine idéer ud i virkeligheden.
Vi har blandt andet 3D-printer, mulighed for print på tekstiler og broderimaskine – og masser af materialer og udstyr, som du kan bruge til at udforske din kreative side.
Måske vil du lave et lyssværd. Måske vil du brodere en sommerfugl på din jakke. Måske får du en helt anden idé, som vi endnu ikke har tænkt på.
Her er det kun fantasien, der sætter grænser.
I Makerspace handler det ikke om, at resultatet skal være perfekt. Det handler om at turde prøve, undersøge, ændre idéen undervejs og finde ud af, hvordan du kan få den til at fungere.
Du får mulighed for at lære nye teknikker, arbejde med teknologi og materialer og samtidig opdage, hvad du selv kan skabe.
Kom med en idé – så finder vi ud af, hvad den kan blive til.