Faglig undervisning – fordi bøgerne også har en plads på STU
På STU har bøgerne også en plads.
Måske har du lyst til at styrke din danskfaglighed, blive bedre til matematik eller få mere greb om engelsk. Måske har du brug for at få genopfrisket noget, du tidligere har arbejdet med. Eller måske har du et ønske om at arbejde hen imod en afgangsprøve.
Uanset hvad tager vi udgangspunkt i dig, dit niveau og dine mål. Undervisningen tilrettelægges individuelt, så du får mulighed for at udvikle dig fagligt på en måde, der giver mening for dig.
For de elever, der ønsker at arbejde målrettet mod afgangsprøver, har vi et samarbejde med VUC Tarm. Her kan vi i fællesskab understøtte dig i processen og skabe en vej frem mod prøveaflæggelse.
På vores STU har faglighed en plads – men den skal give mening for dig.